Samlingspunkt og spiserestaurant

Af Tommy Hansen

Da Mehmet Bülbül i 1999 første gang trådte inden for i det daværende cafeteria, havde han godt nok planlagt at skabe mere aktivitet. Men at det på tre år skulle lykkes både at etablere en godt besøgt spiserestaurant og tillige at blive omtalt som “pubfar” af byens unge, havde han ikke drømt om.

Ikke desto mindre er begge dele en realitet. Mehmet Bülbül kan ikke pege på nogen konkret årsag, for han har hele tiden blot søgt at lave god mad og skabe en god stemning i både restauranten og den tilstødende pub. Til gengæld skal “hele tiden” forstås næsten bogstaveligt. Mehmet er stort set alene om at drive stedet, som har åbent alle ugens dage fra klokken 11 - ferier og fridage eksisterer ikke i Mehmets kalender. Når restauranten lukker klokken 21.30, fortsætter Mehmet inde ved siden af i pubben, som torsdag-fredag-lørdag har åbent til klokken 02.00. Og så skal der lige ryddes op bagefter.

- Byens unge mødes her efter skole og sportsaktiviteter, og heldigvis kan de betjene sig selv bag baren og selv betale og i øvrigt holde ro og orden, for jeg kan jo ikke være to steder på én gang, siger Mehmet Bülbül.

Han har dog et par deltidsansatte til at hjælpe, når der i weekenden eller ved fødselsdage og selskaber er pres på, ligesom hans kone giver en stor hånd med, når det er muligt.

Mehmet står selv ved kødgryderne og laver både traditionel dansk mad, pizza og retter med klare tyrkiske islæt. Han har i øvrigt gennem mange år lavet mad i professionel sammenhæng, for år tilbage på restauranter i Tyrkiet og senest påTorvet Pizzeria i Mariager, hvor han var partner i tre år.

- At lave god mad er en fornøjelse, og god mad giver mennesker gode oplevelser, hvad enten det er høns i tarteletter eller en tyrkisk panderet, siger Mehmet Bülbül.

Mehmet taler i øvrigt et tydeligt dansk, som han har tillært sig på den hårde måde. Da han i 1981 kom til Danmark uden at kunne ét dansk ord, fik han job som rejsemontør, hvor han var på landevejen med rent dansk sjak en uge af gangen. Det var “lidt svært”, siger Mehmet, så han beholdt “kun” jobbet i tre år.