Noahs Ark
Af
Tommy Hansen
Resterne af Noahs Ark er med stor sandsynlighed fundet og befinder sig i Tendürek-bjergene, 28 km syd for Mount Ararat i det østlige Tyrkiet. Fundet, der i givet fald dokumenterer en af de mest berømte historier fra Det Gamle Testamente, blev oprindelig gjort i 1959 og er i dag en af Tyrkiets officielle turistattraktioner
Gennem mere end 4.000 år har beviset på en af de mest grundliggende historier i kristendommen måske ligget skjult i de ufremkommelige bjerge i Igdir-provinsen i det østlige Tyrkiet - resterne af Noahs Ark.
Vraget blev første gang opdaget af en tyrkisk flypilot i 1959. En efterfølgende amerikansk ekspedition fandt ganske vist en nogle steder forstenet masse, som til forveksling lignede resterne af et stort bådskrog - men da man ikke fandt årringe i det, der burde være træmasse, afviste man fundet.
Først da amatørarkæologerne Ron Wyatt og David Fasold i slutningen af 1970’erne og starten af 1980'erne kastede interessen på området, dukkede markante fund op, som fik den tyrkiske regering til i 1988 at frede området som det officielle hvilested for Noahs Ark. Der er nu etableret et turistcenter med information og udsigt til arken 200 meter nord for stedet.
Vraget befinder sig ca. 2.000 meter over havets overflade, i øvrigt i netop det bjergområde, som det står skrevet i Det Gamle Testamente, "i Ararats bjerge".
Skibets dimensioner passer meget præcist med de i Biblen anførte. Det var 138 meter langt - I biblen får Noah udførlig besked på at bygge sin ark i en længde på 300 cubits - 1 cubit svarer til 46 centimeter, byggelængde altså 138 meter. Skroget på det fundne vrag er lidt bredere end i Biblen anført, da det med årene er faldet ud til siderne.
Med røntgen og avanceret radarteknik har man fastslået, at arken havde tre vandrette dæk. Sporene efter de to øverste er helt borte, men nederste dæk bestod af 144 rum. Her var også døre og ramper og spor efter to store, tankformede genstande, muligvis vandbeholdere.
Det anvendte træ er lamineret i tre lag med en uset høj håndværksmæssig finish. Der er anvendt tonsvis af jern til søm og nagler, i alt er der fundet jern 5.400 steder i området omkring Noahs Ark. Ifølge vor tids videnskab startede jernalderen først langt senere, og dette er således en “umulighed” - mens Det Gamle Testamente omtaler Tubal-Kain som "stamfader til smedene, alle dem, der forarbejder kobber og jern" (Første Mosebog 4:22).
I 1991 fandt Ron Wyatt rester af dyrehår, dyreekskrementer og rødt menneskehår. Desuden findes der i en landsby i dalen 13 gigantiske, mandhøje ankersten, som står placeret i landskabet i en tydelig linie, der fører hen imod arkens hvilested.
Når man ikke i første omgang kunne identificere vraget som værende af træ, skyldtes det de manglende årringe. Årringe skabes imidlertid af årstidsvariationer, og hvis træ har vokset i et klima uden årstidsvariationer - hvilket ifølge Det Gamle Testamente var tilfældet før Syndfloden - vil det ikke danne årringe. Noahs Ark er bygget af træ fra før Syndfloden. derfor har træet ingen årringe!
Ifølge Det Gamle Testamente overlevede 8 mennesker på denne måde Syndfloden: Noah og hans kone, deres tre sønner og disses koner - og fra vraget i Tyrkiet nedstammer således hele menneskeheden, såvel som jordens nuværende dyreliv.
Kilder: Wikipedia, SDA Global, Anchorstone International m.fl