Guldfundet ved Hessel
Af
I sommeren 2002 gjorde amatørarkæolog Vagn Pedersen fra Stenaldercentret et bemærkelsesværdigt fund få hundrede meter fra en kedelmose ved Louns Bredning vest for Hessel
Den stammer fra tiden omkring den store vinter i år 536-538, hvor danskerne i stor stil lagde offergaver i moserne for at få solen tilbage
“Solen blev mørk og formørkelsen varede i 18 måneder”. Sådan skriver Patriarken af Antioch, Michael fra Syrien (1126-1199) om året 536 e.Kr.
Den lange vinter var dog ikke et syrisk fænomen, den ramte hele Vesteuropa, og der er i dag talrige henvisninger til den over hele verden. Dendrokronologiske undersøgelser fra Nordamerika, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien viser, at træerne voksede meget dårligt år 536 på grund af pludselig opståede kuldeperioder.
Afgrøder og husdyr døde, og i Danmark var der pludselig frostgrader til langt hen på sommeren.
“Solen gav lys uden styrke, som månen, gennem hele året”, skriver f.eks. Propocius år 550 e.Kr.
Hvad der har fremkaldt den langvarige “solformørkelse” kan ikke siges med sikkerhed, men eksploderede vulkaner eller et kæmpemæssigt meteornedslag kan have slynget så meget materiale og støvskyer ud i atmosfæren, at solen er blevet permanent formørket. I hvert fald ligger det fast, at en stor del af de danske fund af offergaver stammer fra netop disse år - formentlig har man i stadigt større panik ofret det dyrebareste, man ejede. Fra netop denne periode finder man særligt mange offerfund i danske moser, og guldringen fra Hessel er et eksempel herpå.
Den blev i øvrigt fundet i jorden, cirka 10 centimeter under et andet kulturminde, nemlig resterne af en af de små fiskehytter, som i 1700-tallet og 1800-tallet udgjorde sæsonboliger for områdets fiskere. Man gravede en lavning i jorden og opførte her oven på en primitiv hytte med stolper og tørvetag, og her opholdt fiskerne sig gennem hele sæsonen.
En af disse fiskere har bogstaveligt talt boet oven på guldringen, som alene i sin guldværdi kunne erstatte adskillige sæsoners fiskeri.
Formentlig har denne fisker fundet ringen og selv gravet den ned i sin hytte for at skjule den for de øvrige - og han er så siden blevet forhindret i at tage den med, hvad enten han er blevet dræbt, er druknet eller har måttet flygte fra Hessel.
Guldringen, der nærmest ligner et arbånd til et lille barn, kan ses i udstillingen på Vesthimmerlands Museum. Den stammer sandsynligvis fra Sydeuropa og er bragt til Vesthimmerland via samhandel eller røvertogter.
Oprindelig var guldringen en stor halskæde, men den blev på et tidspunkt klippet over og rullet sammen, formentlig omkring en stok, og dermed lavet om til betalingsguld. Ejermanden har så herefter nemt kunnet klippe små stykker af og bruge dem som betaling.
Det præcise findested for guldringen er omkring 20 meter fra en plance, som er opstillet i området. Herfra er der kun omkring 100 meter til en lille kedelmose, som kan have været det oprindelige findested for ringen.
Hele dette område har i øvrigt været beboet siden starten af ældre stenalder. Her er fundet flækker og stenøkser helt fra Kongemosekulturen og Maglemosekulturen, cirka 9.300-6.800 f.Kr.
ANDRE SEVÆRDIGHEDER I VESTHIMMERLAND
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE