pdf net
– INGEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Vesthimmerlands Kommune => Farsø-regionen => Strandby => Go-On, Strandby  
Go-On, Strandby PDFnet
Løgstørvej 38 - Strandby - DK-9640 Farsø
Tel: 98 63 66 30


Info PDFnet
Artikel oprettet: 02-04-2006
Antal besøgende: 1791
 

Go-On i Strandby

Af Tommy Hansen

Go-On-købmanden i Strandby driver både købmandsbutik og tankstation og åbnede under navnet Edeka Focus i påsken 2006. Bag butikken står lokale kræfter, som overtog og nyindrettede den tidligere DK-benzin. Forretningen drives i dag som en Go-On forretning med fuldt sortiment.

Go-On i Strandby ejes af Poul Markussen, som har ansat sin kone Grethe som daglig leder. Parret, der indtil 2006 boede i Louns, er i dag rykket ind i den tilhørende private bolig, og de har investeret mange kræfter og penge i at få forretningen i gang.

- Det er gået over al forventning. Vi har fået en utrolig dejlig modtagelse af alle her fra byen, og vi kan se på det daglige salg af benzin, at muligheden for at tanke har været stærkt savnet, siger Grethe Markussen.

Hun har mere end 10 års erfaring fra butiksekspedition og har i tre år selv været ansat på den daværende DK-benzin. Hun kender således både lokalområdet og de daglige arbejdsrutiner i dagligvarehandelen.

- For mig har det været vigtigt at lægge vægt på at etablere en købmandsforretning, ikke en døgnkiosk. Det er købmandsvarer og til Spar’s særdeles gode priser, og man kan få alle de gængse dagligvarer, kolonial, friske grøntsager og nybagt brød, siger Grethe Markussen.

Som hidtil byder forretningslokalet på et nedkølet walk-in rum til bl.a. øl og vand, og der er et godt udvalg i DVD’er til leje.

Til hjælp i det daglige er ansat yderligere seks medarbej­dere.

Tankanlægget udenfor rummer tre udtag med benzin og diesel, mens en separat stander rummer fyringsolie. Det er i forbindelse med overtagelsen blevet totalt opgraderet efter de nyeste miljøstandarder.

Åbningstider er alle dage året rundt fra 6.30 til 22.00.

GÅ TIL BYFORSIDEN FOR Strandby
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR Farsø-regionen
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

 
   
   
   
   

PDFnet v/ journalist Tommy Hansen, Gunderupvej 151, DK-9640 Farsø - Tlf. 21 74 19 11