PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Vesthimmerlands Kommune => Farsø-regionen => Flejsborghus Selskabslokaler   Login
Flejsborghus Selskabslokaler PDFnet
v/ Birgitte Jensen
Vester Hornumvej 93
Flejsborg
9640 Farsø
Tel: 98 66 32 50


www.flejsborghus.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 16-08-2010
Opdateret: 27-08-2010
Antal besøgende: 4564
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Velkommen til Flejsborghus

Af Tommy Hansen

Det gamle forsamlingshus i Flejsborg ved Farsø har fået nyt liv, og der dufter nu hver dag af hjemmelavet mad fra køkkenet. Siden Birgitte Jensen i sommeren 2010 åbnede Flejsborghus Selskabslokaler, har hun haft forrygende travlt, og i dag får hun nye kunder hver eneste uge.



Flejsborghus Selskabslokaler byder hver dag fra kl. 17 på en dagens ret, som kan spises i den lille restaurant eller tages med hjem. Ved siden af restauranten ligger det store selskabslokale med plads til 110 personer, hvor der holdes familiefester og større selskaber.

Køkkenet på Flejsborghus er imidlertid i gang fra morgenstunden, idet Birgitte Jensen leverer madpakker til flere større virksomheder i Farsø, bl.a. Silvatec, Farmas og Storke Vinduer.

- Virksomhederne har taget rigtigt godt imod mit tilbud om frokostordninger, hvor jeg leverer et aftalt antal frisksmurte madpakker med dagens frokost, siger Birgitte Jensen, som er uddannet kok og tjener på den landskendte Restaurant Gl. Aabyhøj ved Århus. En af hendes to fastansatte kokke er tilsvarende uddannet på Hvalp­sund Færgekro.

Frokostordningen fungerer for virksomheder ved at medarbejderne melder sig til på internettet eller via en SMS-tjeneste. Frem til klokken 9.00 alle hverdage kan man så bestille madpakke til levering samme dag.

Bestilling af dagens frokost via SMS er også særdeles populær hos områdets skolebørn, og Birgitte Jensen har allerede daglig levering af skolemad til Vester Hornum Skole, Vindblæs Skole og Bakkeskolen i Salling.

Flejsborghus tilbyder også mad ud af huset i form af såvel brunch og frokostanretninger som festmenuer til enhver anledning. Birgitte Jensen kan derfor løfte helt store opgaver som bespisning af flere hundrede mennesker til en halfest.

Festmiddage anrettes efter bestilling også i selskabslokalerne i Flejsborghus, og menuen kan sammensættes efter ønske mellem et stort udvalg af forretter, hovedretter og desserter. Til festerne er bordene pyntet altid med blomster, servietter og levende lys der passer til anledningen.

Kombinationen af selskabslokaler og et køkken med god, traditionel dansk mad af friske råvarer, har vist sig helt rigtig, og næsten hver dag serverer Birgitte Jensen for nye kunder i sin lille restaurant.

 
   
   
 

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88