PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => DAPO brændeovne og pejse   Login
DAPO brændeovne og pejse PDFnet
Foreningen af Danske Producenter af Pejse og Brændeovne
Formand: Peter Jessen Hansen
Morsø Jernstøberi A/S
Telefon: 96 69 19 00
Mobiltelefon: 40 35 85 87


pjh@morsoe.com
www.dapo.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 22-09-2010
Opdateret: 22-09-2010
Antal besøgende: 1144
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Det er vigtigt, at man gør sig formålet klart, før man forelsker sig i et bestemt design inden for brændeovne - hygge, opvarmning eller begge dele
Dato: 22-09-2010

Vælg din brændeovn med omtanke

Af Tommy Hansen

Det er mange år siden, en brændeovn blot var en brændeovn. Mens den intense hygge og varme dog er helt uforandret, er brændeovne i dag udviklet til mange forskellige formål, og man skal derfor have anvendelsen for øje, når man investerer i en ny brændeovn.

Først og fremmest skal man skelne mellem, om ovnen skal være den primære kilde til opvarmning i rummene, eller den bare er et supplement til eksisterende varmekilder. Dette afgør nemlig i høj grad kravene til ovnens dimensioner og kapacitet.

Køb ikke en for stor ovn
Men selv om brændeovnen er anskaffet primært med rumopvarmning for øje, er det vigtigt ikke at købe en for stor ovn. En for stor brændeovn i forhold til, hvad ovnen skal opvarme, vil give dårlig fyringsøkonomi og større aflejring af sod i skorstenen. fordi man i en for stor ovn vil være tilbøjelig til kun at fyre ”lidt” op og dermed ikke få en optimal forbrænding.

Selv om en brændeovn, afhængig af størrelse, kan opvarme op til 100 kvm boligareal, bør man hellere købe flere mindre brændeovne frem for én stor, hvis man ønsker hele huset opvarmet med brændevarme, og her er det vigtigt at tage en fagmand med på råd. Brændeovnens ydelse måles i dag i kw, og som tommelfingerregel kan man dog regne med, at 1 kW kan opvarme mellem 10 og 20 m2 i et normalt isoleret hus.

Konvektion eller strålingsovn Det er dog ikke kun størrelsen på brændeovnen, som har indflydelse på dens egenskaber. De fleste nyere brændeovne er lavet som konvektionsovne, d.v.s. at der cirkulerer luft mellem en ydre og indre stålkappe. Den opvarmede luft stiger til vejrs og giver en jævnt og meget effektiv fordelt varme i rummet. En strålingsovn har ikke denne ekstra stålkappe og giver derfor til gengæld en hurtigere og mere direkte varme og foretrækkes derfor ofte til f.eks. sommerhuse.

Brændeovne fås i dag som både pladejernsovne og støbejernsovne og kan være forsynet med stål, kakler eller fedtsten, alt efter ønsket design og funktioner.

Bør være Dansk Standard Brændeovne bør naturligvis være DS eller DS/EN mærket. hvilket betyder at de er fremstillet og testet i henhold til reglerne for Dansk Standard for brændeovne. Det er vigtigt, at man gør sig formålet klart, før man forelsker sig i et bestemt design inden for brændeovne. Man skal derfor overveje nedenstående spørgsmål i den nævnte rækkefølge, og derefter få en fagmand til at rådgive omkring detaljerne og faciliteterne inden for det relevante udbud af brændeovne.

1. Hvor meget skal opvarmes?

2. Hurtig varme eller langvarig varme?

3. Design og udstyr

Selv om det kan være fristende at købe en brændeovn brugt, risikerer man at skorstensfejeren ikke vil godkende den. Desuden forurener gamle brændeovne dobbelt så meget som de nye, og typisk bruger de også mere brænde.

 
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88