PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Midtjylland => Holstebro Kommune => Dansk Skovudstyr ApS   Login
Dansk Skovudstyr ApS PDFnet
Hingebjergvej 11
Tvis
7500 Holstebro
Tlf. 22 58 00 66


mail@dansk-skovudstyr.dk
www.dansk-skovudstyr.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 22-02-2011
Opdateret: 22-02-2011
Antal besøgende: 2937
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Manden bag Dansk Skovudstyr, Poul Erik Knudsen, har arbejdet hele sit liv i skovbranchen og vil med initiativet én gang for alle råde bod på, hvad der efter hans mening er et meget dårligt og alt for dyrt udvalg af grej til skovbrugere, juletræsdyrkere og landmænd i hele Danmark
Dato: 22-02-2011

Velkommen til Dansk Skovudstyr

Af Tommy Hansen

Dansk Skovudstyr bygger på mere end 30 års erfaring inden for produktion af juletræer, pyntegrønt og skovbrug, og firmaet sælger via sin internetbutik kvalitetsgrej til både private og erhvervskunder i hele landet

Dansk Skovudstyr ApS er navnet på et firma, etableret i 2010 af Poul Erik Knudsen. Efter mere end 30 år i juletræs- og skovbranchen og stigende frustration over for dyrt og dårligt udstyr og tilbehør, har han nu taget konsekvensen og etableret sit eget salgs- og distributionsfirma med speciale i skovudstyr.
- Først og fremmest har vi fokus på kvaliteten, og vi fører kun de bedste varer. Vi ved fra vor egen verden, hvor afgørende kvaliteten på udstyret er, og på mange områder har udbuddet i Danmark simpelt hen været for ringe, siger Poul Erik Knudsen.
Det gælder for alt inden fra dyrehegn til regntøj, og det gælder ikke mindst inden for værktøj og specialudstyr.
I internetbutikken er produkterne delt op i fem hovedkategorier: Juletræer og pyntegrønt, Skoven, Planteskolen, Redskaber og sakse og endelig beklædning. Mens de to sidstnævnte kategorier henvender sig bredt til den aktive del af befolkningen, er de tre første fyldt med specialudstyr til professionelt brug i juletræsbranchen samt gartneri og landbrug.
Fundamentet for virksomheden er massive indkøb, oftest direkte fra producenterne, i alle kategorier. Der er investeret et millionbeløb i at opbygge det rigtige varelager til de rigtige priser.
- Vi har fået opbygget et godt og tillidsfuldt forhold til leverandørerne, som vi i mange tilfælde kendte i forvejen fra vore mange år i branchen. Med meget store minimumskøb har vi fået de lavest mulige indkøbspriser, og derfor kan vi gå ud med salgspriser, som ingen andre kan matche, siger Poul Erik Knudsen.
Han har en årelang baggrund inden for juletræer og skovbrug i øvrigt. I mere end 30 år har familien Knudsen beskæftiget sig med produktion af juletræer, pyntegrønt og skovbrug, opskæring af tømmer m.v. Poul Erik Knudsen har bl.a. arbejdet i USA, hos juletræsgiganter som Noble Mountain og BTN Tree­farm.
- Jeg har et indgående kendskab til alle de produkter og værktøjer, man anvender inden for juletræsbranchen, og jeg ved præcist, hvilke kvaliteter vi har skullet gå efter inden for udstyr og tilbehør, siger Poul Erik Knudsen.
Et eksempel er en ny letvægts grenretter, som han selv har designet og nu introducerer som et bøjeligt, vejrbestandigt og billigt værktøj til at skabe merværdi blandt juletræerne.
- Det har længe irriteret mig, at det, man kunne få på det danske marked, var for dyrt og dårligt. I betragtning af, at der hen over sæsonen bruges titusinder af grenrettere i plantagerne, kan det undre at ingen før nu har fundet på at fremstille et gennemtænkt kvalitetsprodukt i plast. Vores variant er både markedets bedste og klart billigste, siger Poul Erik Knudsen.
Inden for tilbehør har Dansk Skovudstyr markedets bredeste udvalg i fældningsudstyr, sværd og kæder - eksempelvis sælges Oregon sværd og tilhørende kæder i alle størrelser fra 12 til 42 tommer, til gængse professionelle mærker som Jonsered, Stihl og Husquarna.
I sektionen beklædning fører Dansk Skovudstyr alle gængse størrelser fra såvel mærkevareleverandører som f.eks. danske Ocean som andre producenter af kvalitetstøj til både arbejde og aktiv fritid.
Dansk Skovudstyr har kontor og lager i Tvis Plantage ved Holstebro, hvor også familievirksomheden Knudsens Plantage har hjemme.

 
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 30 42 01 08