Portræt af Schoeller-Plast-Entreprise A/S i Holbæk
Af
Tommy Hansen
Schoeller-Plast-Enterprise A/S ved Holbæk er Danmarks største producent af plastkasser og tekniske plastprodukter og på koncernplan en af verdens førende specialister inden for returemballage.
Schoeller Plast grundlagde i 1966 fabrikken i Regstrup ved Holbæk og blev Danmarks første producent af øl- og sodavandskasser. Som leverandør til samtlige bryggerier er firmaet fortsat blandt de største inden for dette felt, og gennem årene har Schoeller Plast tillige udviklet en lang række øvrige forretningsområder inden for plast, fra møbelelementer til talrige industriprodukter.
Fabrikken i Regstrup ledes af Nicholas Schoeller, som er tredje generation af industrifamilien Schoeller. Koncernen er ledende inden for genanvendelig plastemballage og materialehåndtering.
På fabrikken i Regstrup råder Schoeller Plast over 12 produktionslinier med en samlet kapacitet på mere end 25.000 emner i døgnet. Dette giver mulighed for meget korte leveringstider samt højeste grad af leveringssikkerhed.
Egen designafdeling
Schoeller Plast har egen designafdeling og har indtil nu udviklet mere end 1.500 unikke forme, specialdesignede til hvert enkelt formål. Udviklingen sker i et nært samarbejde med Schoeller-gruppens øvrige design- og udviklingsafdelinger og trækker således både på en akkumuleret viden gennem mere end 40 år og på adgang til den nyeste forskning og teknologi.
Produktionsapparatet er robotiseret og optimeret til plastkasser af høj styrke i varieret oplag, og Schoeller Plast er derfor særlig stærk inden for transportkasser til øl og vand, mælkekasser og andre former for transportkasser i fødevare- og levnedsmiddelindustrien.
Maskinparken i Regstrup omfatter 12 maskiner med lukketryk fra 500 til 1.250 tons, såvel som lineære, 6-aksede robotter af mærkerne Sytrama, Kuka & Suhling.
Kompetence i sprøjtestøbning
På grund af Schoeller Plasts kompetence inden for sprøjtestøbning og det avancerede produktionsapparat udføres endvidere diverse lønsprøjteopgaver for andre virksomheder i plastbranchen.
Selv om produktionen hovedsageligt er ordrebaseret, har Schoeller Plast en række standardkasser, som kan fremstilles i små oplag, og som leveres efter behov til adskillige mindre leverandører af mælk og læskedrikke. Desuden leverer Schoeller Plast alle øvrige former for transportkasser, modulkasser, flasketrays, plastpaller, dollies m.v.
Sideløbende løser Schoeller Plast store specialopgaver; senest levering af 270.000 specialkonstruerede udtrækskasser til Rig