PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Syddanmark (under udarbejdelse) => Haderslev Kommune => Haderslev => BENNY Hansens Autohandel   Login
BENNY Hansens Autohandel PDFnet
Benny Hansens Autohandel
Snerlevej 1
6100 Haderslev
Tlf. 74 53 21 61


www.benny-biler.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 07-10-2011
Opdateret: 07-10-2011
Antal besøgende: 542
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Indehaver Benny Hansen sammen med mekaniker Sten Schultz og lagermand Bjarne Nielsen samt mekaniker Kristian Essendrup
Dato: 07-10-2011

Velkommen til BENNY Hansens Autohandel

Af Kim Nørbygaard

Benny Hansens Autohandel er et topmoderne autoværksted, der servicerer biler af alle mærker for privatpersoner og for offentlige og private virksomheder. Tæt kundekontakt, høj kvalitet og fleksibel service har skaffet Benny Hansen et trofast kundegrundlag.

Benny Hansens Autohandel blev grundlagt i 1986 på lige dele lidenskab for franske biler og Benny Hansens lyst til at få olie på hænderne.

- Jeg havde altid været fascineret af 2CV’eren og Renault 4’eren. Den enkle måde, de er bygget på, at de var så lette at skille ad og samle igen, deres charme. Vores speciale er stadig franske biler, men vi reparerer alle mærker, fortæller Benny Hansen. Foruden Benny Hansen selv arbejder mekanikerne Sten Schultz og Kristian Essendrup på værkstedet, mens Bjarne Nielsen står for lagerstyring og henter og bringer værkstedet kunder og biler.

Det er ikke kun bilparken, der har forandret sig siden virksomhedens start, også værkstedets indretning og medarbejdernes kompetencer har undergået store ændringer.

Værkstedet bugner af computerstyret testudstyr, der kan klare næsten alle de udfordringer, moderne biler stiller et værksted overfor.

- Jeg er tiltrukket af ny teknik, og her på værkstedet er det ikke nok ”bare” at være mekaniker. Jeg er selv uddannet maskintekniker, Sten Schultz, der har arbejdet sammen med mig i 15 år, er dieseltekniker og min nyudlærte svend Kristian Essendrup er i gang med autoteknikeruddannelsen. I det hele taget lægger vi stor vægt på at være fuldt opdaterede på ny teknologi. Vi er alle flere gange om året på kurser hos blandt andet HELLA og på Autobranchens Udviklingscenter i Frederikshavn, siger Benny Hansen. Mens bilparken hos Benny Hansen hele tiden ændrer sig, er kundekredsen anderledes stabil. Der kommer ganske vist hele tiden nye til, via mund-til-mund metoden, men værkstedets kunder er meget trofaste. Mange har været kunder i mere end ti år og enkelte har været med lige fra virksomhedens start.

- Vi taber meget sjældent en kunde, det sker faktisk kun, hvis de flytter fra byen, siger Benny Hansen.

Han mener, at kundernes trofasthed primært skyldes værkstedets hurtige, fleksible kundeservice og det gode håndværk.

- Vi lægger luft ind i kalenderen til akutte opgaver og kan derfor tage en bil ind med kort varsel. Og vi er hurtige til at skaffe reservedele. Begge dele sætter kunderne pris på. Mindst lige så vigtigt er det, at vi har en høj troværdighed hos vores kunder. Vi er et lille værksted, hvor kunden er i direkte kontakt med den, der arbejder på hans bil. Vi er måske ikke altid de billigste, men vi søger altid den optimale løsning og bruger den tid, der skal til. Vi vurderer, om vi skal bruge originale eller alternative reservedele, og hvis det ikke kan svare sig for kunden at få udført en reparation, gør vi det ikke. Er der en opgave, vi ikke selv kan løse, siger vi det lige ud og henviser til en af vores mange samarbejdspartnere. Det ved vores kunder, fortæller Benny Hansen.

 
   
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88