PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Midtjylland => Holstebro Kommune => Vinderup => Djeld Smede & VVS A/S   Login
Djeld Smede & VVS A/S PDFnet
Sevelskovbyvej 2
7830 Vinderup
Tlf. 97 44 80 73


bodil@djeldsmed.dk
www.djeldsmed.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 28-10-2011
Opdateret: 16-11-2011
Antal besøgende: 2114
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Tre af nøglepersonerne bag Djeld Smede og VVS A/S - fra venstre Ole Rasmussen, Karsten Jakobsen og Michael Kirkeby.
Dato: 31-10-2011

Velkommen til Djeld Smede og VVS A/S

Af Tommy Hansen

Under navnet Djeld Smede og VVS A/S har to lokale virksomheder i november 2011 lagt kræfterne sammen og udvidet markedet samt sikret et glidende generationsskifte


Djeld Smede og VVS A/S er etableret pr. 1. november 2011 som en sammenlægning af de to virksomheder Haderup Djeld Smede- og VVS A/S og Skave VVS- og Energiservice ApS.

Med fusionen får den nye virksomhed et større geografisk arbejdsområde, og sammenlægningen giver både faglige og driftsmæssige fordele, som vil komme kunderne tilgode.

- Vi laver ikke om på hverken det gode håndværk eller den høje service, men vi bliver i stand til at drive en måske lidt mere strømlinet virksomhed med fokus på vore forskellige arbejdsområder, siger medindehaver af smedevirksomheden i Djeld gennem mere end 25 år, Karsten Jacobsen.

Michael Kirkeby, som siden 2006 har været medejer af VVS-firmaet i Skave, medbringer en solid kundekreds og en høj grad af opdateret faglig kunnen inden for hele VVS-området, herunder enhver form for energiservice.

I forvejen har Djeld Smede og VVS stor ekspertise inden for alle energikilder fra jordvarme og solvarme til pillefyr, gaskedler eller fastbrændselfyr.

- Der er en bred interesse for energibesparelser, og der er i den forbindelse fortsat megen fokus på alternative energikilder. Det er et af vores kerneområder, siger Michael Kirkeby.

Djeld Smede og VVS råder desuden over et fuldt udstyret lastvognsværksted med mekaniker, og et bredt udsnit af regionens vognmænd og landmænd får her udført reparationer og vedligehold af maskin- og vognparken.

Kundekredsen for Djeld Smede og VVS er opbygget gennem mange år og dækker i dag det meste af Midt- og Vestjylland. Bilerne fra smeden i Djeld er et fast indslag i bybilledet især i Haderup-Vinderup området og Holstebro Kommune i øvrigt, og med sammenlægningen kan den nye smede- og VVS-virksomhed føje endnu en fuldt udstyret servicevogn til vognparken.

Djeld Smede og VVS A/S får til huse i Djeld, hvor der i øvrigt har været drevet smedevirksomhed uafbrudt siden 1600-tallet.

De seneste 25 år er virksomheden blevet drevet af ægteparret Bodil og Karsten Jakobsen og siden 1995 har Ole Rasmussen tillige været medejer. Michael Kirkeby’s hidtige samarbejdspartner i Skave-virksomheden, Erik Søndergaard, har ønsket at benytte lejligheden til at søge nye udfordringer.

 
   
   
   
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 30 42 01 08