PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Midtjylland => Århus Kommune => Århus => dukaPC ApS   Login
dukaPC ApS PDFnet
dukaPC ApS
Anelystparken 47D
8381 Tilst
Tlf.: 77 34 18 18


info@dukapc.dk
www.dukapc.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 14-12-2011
Opdateret: 15-12-2011
Antal besøgende: 430
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

PhotoCare laver partnerskab med dynamisk dansk IT-firma og vil nu sende en hel generation af danskere på nettet på en helt ny og nem måde. Kommuner og ældrecentre er begejstrede. Her direktør Erik Hougaard, dukaPC ApS og kædechef Lars Øberg, PhotoCare
Dato: 15-12-2011

Ny adgang til internet for den ældre generation

Af Tommy Hansen

PhotoCare laver partnerskab med dynamisk dansk IT-firma og vil nu sende en hel generation af danskere på nettet på en helt ny og nem måde. Kommuner og ældrecentre er begejstrede.

Med lanceringen af en ny, dansk udviklet PC håber PhotoCare bogstaveligt talt at kunne sende en hel generation på nettet. PC’en hedder dukaPC og er udviklet specielt til seniorer af et lille og dynamisk dansk firma.

PhotoCare-kæden har indgået et partnerskab med firmaet dukaPC, som med succes har solgt den unikke PC fra sin hjemmeside gennem et år. På kundelisten står allerede adskillige danske kommuner og ældreinstitutioner, ligesom dukaPC i dag har fast samarbejde med Ældre Sagen.

- Vi har haft et helt forrygende år, siden vi sendte dukaPC på markedet, og vi leverer nu dagligt til kunder i hele landet og har gang i de første eksportkontakter. Samarbejdet med PhotoCare i Danmark vil rykke os endnu tættere på kunderne, og vi vil i fællesskab kunne få budskabet ud til alle landets seniorer, siger Erik Hougaard, direktør og medstifter af dukaPC ApS.

Der er tale om en meget begyndervenlig PC uden nogen form for ”computermystik”. Tænd, tryk og man er klar til at sende en email eller i gang med at tjekke vejrudsigten. Man kommunikerer med PC’en gennem den trykfølsomme skærm samt med tastatur og mus.

- Den er udviklet specielt med henblik på folk uden kendskab til computer og internet og helt specifikt til befolkningsgruppen 60+. I praksis har vi lavet en slags dansk ”overlæg” til Windows, så adgangen til de basale computer- og internetfunktioner er enkel og nem, siger Erik Hougaard.

Brugervenligheden i forhold til den traditionelle brugerflade i Windows er markant. Al teknisk opsætning er foretaget, og et månedligt abonnement sikrer både fuld internetadgang og service for den enkelte PC.

Ældre Sagen kalder dukaPC for ”computeren alle kan bruge”, og markedschef Søren Høyer fra Ældre Sagen betegner den som en spændende nyskabelse, der kan være med til at nedbryde barrieren mellem seniorgenerationen og den nye teknologi.

Kædechef fra PhotoCare, Lars Øberg, ser store perspektiver i samarbejdet med dukaPC.

- PhotoCare-butikkerne bliver en slags ambassadører for dukaPC, og her vil kunderne kunne få al fornøden vejledning og oftest prøve produktet, og de første reaktioner fra kunderne har været overvældende. siger Lars Øberg, PhotoCare.

Den nye ”ældrecomputer” er allerede virkelighed i en række dagcentre og ældreinstitutioner rundt om i landet, bl.a. har Vordingborg Kommune fået installeret en dukaPC i de nyindrettede og meget populære cafeer i ni ældrecentre. Og senest har seniorerne i landsbyen Stenderup ved Horsens vejret morgenluft, fordi SFO-leder Kirsten Engstrøm med kommunens billigelse og finansiering af Stenderup Skole har indkøbt en dukaPC til fri afbenyttelse for de ældre beboere.

- Det er simpelt hen en genial opfindelse, som kan være med til at vores landsby ikke hægtes af IT-udviklingen, siger Kirsten Engstrøm.

I Vordingborg Kommune er man også begejstret:

- Det handler om at få brudt de barrierer, som er mellem den ældre generation og computerne, og vi oplever en kolossal interesse. Computerne på cafeerne er allerede blevet et socialt samlingspunkt, og vi får af vide af alle, at de er ekstremt brugervenlige, siger formand for kommunens socialudvalg, Mette Høgh Christiansen (A).

DukaPC’en kan fra januar 2012 ses og afprøves i mere end 60 PhotoCare-forretninger landet over.

 
   
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88