PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Midtjylland => Århus Kommune => Århus => dukaPC ApS   Login
dukaPC ApS PDFnet
dukaPC ApS
Anelystparken 47D
8381 Tilst
Tlf.: 77 34 18 18


info@dukapc.dk
www.dukapc.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 14-12-2011
Opdateret: 14-12-2011
Antal besøgende: 208
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Med indkøb af 9 stk af den nye, danske dukaPC til de nyindrettede cafeer i Vordingborg Kommunes ældrecentre, har den ældre befolkningsgruppe i kommunen pludselig fået en mærkbart nemmere adgang til computer og internet.
Dato: 15-12-2011

Ældre i Vordingborg har fået ny adgang til nettet

Af Tommy Hansen

Alle nyindrettede cafeer i Vordingborg Kommunes ældrecentre har fået en dukaPC, som giver folk uden kendskab til computer og internet nem adgang til begge dele

Med indkøb af 9 stk af den nye, danske dukaPC til de nyindrettede cafeer i Vordingborg Kommunes ældrecentre, har den ældre befolkningsgruppe i kommunen pludselig fået en mærkbart nemmere adgang til computer og internet. I alle cafeer er computeren nu blevet et centralt punkt, og tilbagemeldingerne fra centrene er éntydig: Succes!

Formand for socialudvalget i Vordingborg Kommune, Mette Høgh Christiansen (A) er ovenud begejstret:

- Berøringsangsten er væk. En computer er pludselig ikke længere et ”farligt dyr”, dét her bryder virkelig enhver barriere, siger Mette Høgh Christiansen.

Et hurtigt rundspørge blandt ældrecentrene viser, at computeren alle steder er flittigt besøgt og allerede udgør et socialt samlingspunkt.

- Folk nærmest flokkes om skærmen, og det fyger med kommentarer og gode råd. Mennesker, der slet ikke troede, de skulle beskæftige sig med en computer, sidder nu og spiller kabale eller kigger nyhederne, og det er banebrydende i forhold til den udfordring, det er at få den ældre befolkning til at kommunikere digitalt, siger Mette Høgh Christiansen.

I samspil med kommunens seniorråd søger man i flere sammenhænge at gøre dialogen mellem kommune og borger mere tilgængelig for den ældre befolkningsgruppe. Og hvor de fleste under 50 år har tilnærmet sig computeren, kniber det mere med de ældre.

- Beregninger viser, at næsten en halv million danskere i den ældre befolkningsgruppe ikke er fortrolige med internettet. Den fortrolighed starter med, at man har et værktøj, man kan betjene, og her har dukaPC’en vist sig ekstremt brugervenlig, siger Mette Høgh Christiansen.

Hun er derfor heller ikke bange for at forsvare investeringen i computere og tilhørende supportabonnementer.

- Når vi køber så mange på én gang og så at sige ruller konceptet stort ud, er det fordi der er store gevinster i blot at få seniorernes øjne op for computerens og internettes muligheder. Det gør dukaPC på uovertruffen vis, fordi den er udviklet lige præcis til den ældre del af befolkningen, som typisk er helt uden forudsætninger, siger Mette Høgh Christiansen.

At strategien virker, er allerede bevist: En dame på 96 havde sit første møde med computerverdenen i form af en dukaPC på et af ældrecentrene i Vordingborg.

- Hun brugte den ene og alene til at spille kabale med, men det blev hun til gengæld så begejstret for, at hun ringede til sit barnebarn og bad ham skaffe hende en computer. Det havde hun aldrig i livet forestillet sig at skulle, men hun havde pludselig fundet et formål med den og frem for alt fundet ud af, at hun også kunne betjene sådan én. Det er jo det allerførste skridt og i øvrigt dybt imponerende af en 96-årig, siger Mette Høgh Christiansen.

dukaPC er udviklet af en lille men voksende, dansk virksomhed, dukaPC ApS, med ambitioner om at gøre en stor samfundsmæssig forskel ved at gøre computere og internet tilgængelig for alle. Computeren anvendes i dag på flere ældrecentre samt af et stærkt voksende antal private kunder. Efter et år på markedet har firmaet i januar 2012 indgået landsdækkende samarbejde med PhotoCare for fremover at skabe fysiske salgs- og demonstrationssteder for de nye ældrecomputere.

 
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88