Velkommen til Thyholm Klovpleje
Af
Tommy Hansen
Thyholm Klovpleje ejes og drives af indehaver Gordon Alstrup, som har årelang erfaring som klovbeskærer. Firmaet udfører effektiv og professionel klovpleje, herunder forebyggelse og behandling af klovsygdommen digital dermatitis, på små og store besætninger i hele Midt- og Vestjylland
(Tekstforslag)
Thyholm Klovpleje er navnet på en af Nordvestjyllands veletablerede klovbeskærerfirmaer. Gennem en lang årrække har indehaver Gordon Alstrup arbejdet som klovbeskærer, og sammen med sin faste makker, betjener han små og større besætninger i Nordvestjylland samt hele det midt- og vestjyske område.
Firmaet betjener sig af såvel en veludstyret klovbeskæringsboks som en mobil indslusningsboks med anlæg til automatisk klovvask for én ko ad gangen, før beskæringsarbejdet påbegyndes.
- Vi bruger rent, koldt vand til at fjerne det værste snavs fra klovene. Det gør den efterfølgende proces betydeligt nemmere, og det giver os optimale muligheder for at afsløre selv små tegn på begyndende digital dermatitis, siger klovbeskærer Gordon Alstrup, Thyholm.
Digital dermatitis er en smitsom betændelse i huden omkring klovene. Lidelsen er smertefuld for koen, hvis foderoptagelse og ydelse falder. Digital dermatitis er formentlig en bakterieinfektion og angriber ofte nye kvier i kostalden, ligesom også indkøbte dyr kan medbringe bakterien. Lidelsen kan Thyholm Klovservice oftest behandle på stedet med Salicylsyre og forbinding, og den forebygges bedst muligt med en generelt høj staldhygiejne.
Thyholm Klovpleje er tilsluttet Videncentret for Landbrug og registrerer derfor samtlige klovbeskæringer i forhold til det enkelte dyr. Disse data indtastes som et led af hver beskæring og indberettes elektronisk til Kvægdatabasen, hvorfra landmanden kan få udskrifter med besætningens klovsundhed.