PDF net
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Vesthimmerlands Kommune => Farsø-regionen => Strandby => Træforsteninger Ertebølle ...   Login
Træforsteninger Ertebølle ... PDFnet


Info PDFnet
Artikel oprettet: 01-02-2006
Antal besøgende: 4029
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

En let hammer eller et mini-koben gør det til en spændende leg at lede efter fossiler
Dato: 20-06-2007

Ertebøllekysten

Af Tommy Hansen

Kysten ved Ertebølle i Limfjorden er et af det steder i Danmark, som er særlig rigt på forsteninger. Stykker af forstenet træ og stumper af ved findes ganske hyppigt i aflejringerne i molerskrænterne.

Fossilt træ stammer normalt fra drivtømmer, som fra floder og åer inde i land er drevet mod havet. Men ved Ertebølle har de mange fossile fund ligesom på Fur og Nordsalling en ganske særlig baggrund.

Moleret blev dannet for knap 55 millioner år siden på bunden af et stort hav. Havet dækkede også det område, hvor Mors og Fur ligger.

Moleret består af en blanding af fint ler og ufattelige mængder af mikroskopiske diatoméer, som levede, døde og sank til bunds i molerhavet. Moleret blev skabt i løbet af cirka 3 millioner år.

Man ser tydeligt, hvordan vulkansk aske bryder som sorte og grå striber i det gule moler, og de mange askelag vidner om talrige udbrud fra vulkanerne omkring molerhavet.

Kyster med moler er særdeles rige på velbevarede fossiler, såvel af fisk og insekter som af planter og træer.

De op til 20 meter høje molerskrænter ved Ertebølle indeholder en del cement- og jernsten. På strandfladen findes store områder med mørkt, plastisk ler.

De vigtigste omstændig­heder ved dannelse af forsteninger er, at organismerne helst skal havne på et sted, hvor der ingen fri ilt er til stede - og hvor de ikke bliver spist af andre dyr. Sådanne steder er f.eks. søbassiner, floder, deltaer og navnlig de kystnære havområder, hvor der til stadighed aflejres materiale.

Organismerne skal meget hurtigt indlej­res af f.eks. mudder, kalkslam eller finsand for at kunne forstene. Et godt eksempel på hurtig indlejring er insekter i rav. Her er så at sige døds­øjeblikket bevaret.

Moleret i Limfjordsområdet er fra den ældre tertiærtid, og i lange perioder har havbunden under molerets afsætning nærmest været uden fri ilt. Døde fisk, som er sunket til bunds, er derfor rådnet meget langsomt og er ikke blevet spist af ådselædere, som ikke har kunnet leve på den iltfattige bund.

I moleret har man i øvrigt fundet mange enestående forsteninger, bl.a. noget så usædvanligt som forstenede fugle.

Den største samling af fossiler fra moler findes i øvrigt på Molermuseet, herunder en godt otte meter lang, forstenet træstamme. Samlingen er genstand for international opmærksomhed, og der er skrevet flere afhandlinger om fossiler i moleret.

Ud over at være findested for fossiler er forekomsterne af moler flere steder i Limfjorden genstand for en industriel udnyttelse. I starten af 1900-tallet fremstillede man byggesten af det, og siden er der udviklet flere nye produkter. Mest kendt er nok moler som isoleringsmateriale og i form af granulat til kattegrus.

ANDRE SEVÆRDIGHEDER I VESTHIMMERLAND

GÅ TIL BYFORSIDEN FOR Strandby
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR Farsø-regionen
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE




 
   
   
   
   

PDFnet, Gunderupvej 151, 9640 Farsø - Tlf. 21 74 19 11