PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Vesthimmerlands Kommune => Aalestrup-regionen => Gedsted => Fotograf Ingvard Pedersen   Login
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Vesterbro. Det hvide hus til vesntre er idag erstattet af Hessellunds el-forretning.
Dato: 09-07-2006

Glemte blik fra en svunden tid

Af Tommy Hansen

Gedsted har en lang og spændende historie og har fra vikingetiden spillet en rolle som trafikalt knudepunkt

Fra vikingetiden har der været aktivitet i Gedsted. Formentlig har der været bro allerede fra år 1000-1100. Man ved, at Knud den Hellige cirka år 1090 forsøgte at samle en vikingehær for at generobre England, og for at skaffe penge, rejste han riget rundt og indkrævede skatter hos bønderne.

Da kongen opholdt sig på Børglum, opstod det første bondeoprør i Danmark, og han måtte flygte via Aggersborg over Aggersund og videre sydpå. Det menes, at der igen var et slag med bondehæren ved Hødalen lige syd for Gedsted og igen ved Viborg.

Første gang, Gedsted direkte nævnes i skriftlige kilder, er formentlig i 1289. Da gør den 15-årige Erik Menved og hans mor, enkedronning Agnes, efter et ophold på Vitskøl Kloster holdt på kongens gård “Holmark”. Erik udsteder da et brev, som tager Vitskøl Kloster under kongelig beskyttelse. Brevet sluttter med “Givet på min Gård “Hollummark” i Geedstath, 1. marts 1289”.

Også flere breve fra Dronning Margrethe i 1400-tallet er skrevet fra gården i Holmark.

Gennem århundreder har befolkningen i Gedsted ernæret sig ved fiskeri og landbrug, og i 1800-tallet var byen sammen med Farsø og Skals de tre kraftcentre i regionen - Aalestrup blev først anlagt som by omkring århundredeskiftet, efter at jernbanen blev placeret her og ikke ved Gedsted.

Virksomheden Getama har været en dynamo i byens senere udvikling, og også i dette tilfælde var det nære råvarer i naturen, som gennem mange år skabte grundlaget for en bæredygtig ernæring for hundreder af familier.

Også Cykelfabrikken Jyden er grundlagt i Gedsted, i 1896, i et fabriksbyggeri lige over for mejeriet. Tre år senere brændte fabrikken ned til grunden, og produktionen blev flyttet til Aalestrup.

Også Johannes V. Jensen har været med til at sætte gedsted på verdenskortet med sine Himmerlandshistorier. Her fortælles det malerisk, hvordan et engelsk cirkus i starten af 1900-tallet rejste gennem Gedsted og blev udsat for en lokal bondes karrighed.

Gedsteds Kirkes historie er velbeskrevet. Den blev bygget i 1100-tallet og var formodentlig indviet til sankt Ursula, og i et hulrum i alteret opbevares der da også en lille blyæske med en knoglestump, der skulle stamme fra én af sankt Ursulas 10.000 jomfruer.

GÅ TIL BYFORSIDEN FOR GEDSTED
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR AALESTRUP
GÅ TIL LOKALHISTORIE I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

 
   
   
   
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88