PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Aalborg Kommune => Aalborg Zoo   Login
Aalborg Zoo PDFnet
Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg.
Tel: (+45) 96 31 29 29
Fax (+45) 98 13 19 33


www.aalborgzoo.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 21-07-2005
Antal besøgende: 5463
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Aalborg Zoo

Af Tommy Hansen

Aalborg Zoo besøges på årsbasis af op til 375.000 gæster fra hele verden, og parken rummer mere end 1.200 dyr, fordelt på ca. 138 forskellige arter.

Her er mere end 8 hektar til rådighed, og de fleste gæster bruger nemt 2-3 timer i Aalborg Zoo. Her findes da også flere muligheder for forfriskninger og lette måltider. ligesom der er mange hyggelige græsplæner og picnic-områder. Aalborg Zoo er i øvrigt velegnet for handicappede og kørestolsbrugere.

Aalborg Zoo har et vidt forgrenet samarbejde med virksomheder, skoler og andre grupper, som efter behov kan trække på et stort udbud af serviceydelser. Private rundvisninger kan endvidere arrangeres.

Skoletjenesten er Aalborg Zoo’s tilbud til uddannelsesinstitutio­ner, fra børnehaver til højere læreanstalter, og også her står både dyrepassere og diverse undervisningsmateriale til rådighed. Hver dag i skolernes sommerferie er der aktiviteter ved ZooScenen og flere andre steder i haven. I udstillingsbygningen “Panthera” vises skiftende udstillinger om dyr, mennesker og natur.

Aalborg Zoo blev indviet i april 1935 og er i dag en af Danmarks betydende turistattraktioner. Gennem de senere årtier har Aalborg Zoo lagt stadigt mere vægt på bæredygtighed og naturbevarelse, og Aalborg Zoo spiller i dag en væsentlig rolle i flere internationale projekter om f.eks. dyrebeskyttelse og avl, formidling af viden, forskning og fokus på Fair Trade-produkter.

Aalborg Zoo deltager i det inter­nationale avlssamarbejde til bevarelse af truede dyr. Aalborg Zoo blev som den første zoo i verden miljøcertificeret og har naturbevarelse som overordnet formål. På adskillige fronter har Aalborg Zoo de senere år markeret sig med natur- og miljøbevarende projekter. Eksempelvis støtter Aalborg Zoo Payamino-indianernes kamp for at bevare 60.000 hektar truet regnskov i Ecuador - blandt andet i samarbejde med Zoos Go Wild om øko-rejser og salg af originalt kunsthåndværk i den nye Payamino Shop i Aalborg Zoo.

Den store Zoo Shop ved indgangen rummer også masser af souvenirs og brugskunst, og overskuddet herfra går alene til forbedring af dyrenes anlæg.

 
 
   
   
   
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88