PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Vesthimmerlands Kommune => Løgstør-regionen => Løgstør => Fotograf Flemming Fragtrup   Login
Fotograf Flemming Fragtrup PDFnet
Møllebakkevej 11, 9670 Løgstør
Tel: (+45) 20 84 30 31


Info PDFnet
Artikel oprettet: 09-09-2007
Antal besøgende: 2221
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Isfugl ved Vilsted Sø

Af

Isfuglen har nu formentlig slået sig ned ved Vilsted Sø. I starten af september 2007 lykkedes det fotograf Flemming Fragtrup fra PDFnet at lokalisere den usædvanligt smukke fugl

Af Tommy Hansen, 2007

Isfuglen blev set ved Vilsted Sø i det tidlige forår 2007, hvorefter den fortrak - givetvis til dens ynglepladser længere sydpå. Men det tegner godt, at den nu dukker op igen - de danske isfugle er standfugle, bortset fra vinterlige strejfgæster fra de skandinaviske lande, og med lidt held er der nu lagt op til en fast bestand ved Vilsted Sø.

Isfuglen yngler i skrænter og brinker langs søer og vandløb. I forvejen forvejen yngler den i Danmark især i Øst- og Midtjylland, og der er en mindre bestand ved nogle af søerne i Viborgområdet. Vesthimmerland ligger i den nordligste del af dens udbredelsesområde.

Når isfuglen jager, sidder den stille på en gren med udsigt over vandet. Når den ser en fisk eller et vandinsekt, som er fristende nok, styrtdykker den, fanger byttet og vender tilbage til samme gren for at spise det. Den kan dog også svirre over vandoverfladen, før den indleder det endelige angreb.

Man ser den oftest i flugten, lavt og hurtigt hen over vandet, mens den ivrigt kalder med sit skarpe, hårde og gentagende kald.

Isfuglene graver graver en lang gang – faktisk op til 1 meter dyb – ind i brinken. Her lægger hunnen i april / maj måned 6-7 runde, hvide æg, og ofte når parret at få to kuld sendt fra reden i sommermånederne. Æggene lægges i øvrigt ikke på traditionelt redemateriale, men på fiskeben!

Isfugl kommer af det tyske; Eisvogel, der betyder jernfugl, som henviser til de smukke, metalglinsende farver i fjerdragten.

Isfuglen er meget iøjnefaldende og optræder i en meget farvestrålende fjerdragt, som i nogen grad skifter farve med lyset. Karakteristisk for de fleste af dem er et stort hoved og et stort næb. Pande og isse er normalt blågrønne med en orangebrun plet foran og bag ved øjet. Isfuglen har en hvid øreplet, og ryg og hale er turkisblå. Struben er hvid, mens undersiden af fuglen er orangebrun.

Eneste forskel på han og hun er farven på undernæbbet. Hannens næb er helt mørkt, mens hunnens næb er rødt ved roden.

Ungfuglene ser ud som de voksne, dog noget mere matte i farverne og med gråbrune ben.

Der findes 87 isfuglearter verden over.

Isfuglen er udbredt verden over, hvor der er i alt 87 forskellige arter. Den findes i Europa, Sydasien, det østlige Sibirien og Japan samt i de nordlige dele af Afrika.

Lande med milde vintre har langt flere isfugle end Danmark, fx Frankrig med en bestand på 3000- 9000 par.Bestanden herhjemme vurderes forsigtigt til 300-400 par.

Kilder: Skov- og Naturstyrelsen, Fugle-Net, Felthåndbogen m.v.

 
   
   
   
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88