PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Vesthimmerlands Kommune => Farsø-regionen => Strandby => Nedkastninger i
Uhrehøje Plantage
  Login
Nedkastninger i
Uhrehøje Plantage
PDFnet


Info PDFnet
Artikel oprettet: 17-08-2006
Antal besøgende: 3478
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Ejnar Vestergaard ved resterne af en af de grave, der altid stod parat til tilskadekomne blandt de nedkastede
Dato: 17-08-2006

Nedkastnings-pladsen i Uhrehøje Plantage

Af Tommy Hansen, maj 2007


Modstanden mod den tyske besættelse af Danmark var også i Farsø markant. Enkelte blev dræbt, men mange andre unge mennesker satte livet på spil for at få bugt med besættelsesmagten

I efteråret 1943 blev Ejnar Vester­gaard kontaktet af sin gamle skolekammerat fra Farsø Skole, Christian Ulrik Hansen. Denne havde fået til opgave at forme en illegal gruppe i Farsø-området, som kunne modtage våben fra England.

Gruppen skulle bestå af 7-8 mand, og i løbet af kort tid var de fleste navne på plads: Ove Saaby, Johannes Saaby, Niels Jensen, Hilmar Larsen, Knud Malthe Poulsen, Jens Erik Ingvordsen, Frank Kjær Nielsen og Ejnar Vestergaard.

I løbet af november måned 1943 blev gruppen klar til at modtage våbnene, og de første nedkastninger skulle foregå før jul.

Nedkastningspladsen skulle være på det daværende “Kommuneheden”, nu Uhrehøje Plantage. Allerede fra foråret 1943 var området blevet en udpeget som nedkastningsplads for både mandskab og materiel.

Der kom via Christian Ulrik besked fra London, at nedkastningen var lige op over, og de næste mange dage gik med at vente på det aftalte signal over radio BBC.

Da signalet kom, gik Niels og Ejnar imidlertid forkert af hinanden i mørket, og de mødtes aldrig på den aftalte plads. Alle i gruppen troede, at de andre var taget af tyskerne, og det tog mange lange nattetimer, før misforståelsen blev opklaret.

Dagen efter denne første - men ikke gennemførte - aktion for den nyformede Farsø-gruppe faldt der sne, så gruppen fik ordre til ikke at tage ud igen. Julen nærmede sig, og nedkastningen blev udsat til det nye år.

- En søndag aften skete det så. Det var mægtig fint vejr med måne, og vi sad på heden og ventede til omkring klokken 2 om natten, før den store maskine pludselig var over os. Der skete imidlertid en eller anden fejl, så piloten returnerede til England, fortæller Ejnar Vester­gaard.

Dagen efter var han ude på pladsen for at se, om maskinen eventuelt havde kastet containerne længere ude på heden, men det var ikke tilfældet.

For at medlemmerne af gruppen hurtigt kunne komme i kontakt med hinanden, havde de aftalt at tallet “1918”, skrevet på køreplanen for Nibebanen på Stationen i Farsø, var signal til nedkastning. Hver især havde så sine opgaver og vidste, hvad der skulle gøres. Men en begivenhed i det tidlige forår 1944 vendte op og ned på alle planer.

Ejnar Vestergaard kom ganske vist ud til nedkastningspladsen endnu en gang, men denne gang på flugt fra Gestapo. Modstandsgruppen i Aars var blevet taget af tyskerne, og allerede næste dag var to gestapofolk mødt op hos Ejnar Vestergaards far og mor for at tale med Ejnar.

- Da jeg kom hjem fra arbejde i skoven dén formiddag, gik det stærkt. Jeg fik 500 kroner af min far og hentede de falske legitimationskort, jeg havde lavet til mig selv og de andre i gruppen. Jeg var lige kommet i andet tøj, da gestapobilen for anden gang rullede ind på g