Kystlandsbyen Ferring på Bovbjerg Klint
Af
Flemming Fritze
Stednavnet Ferring kommer af ordet "far" og tyder på et sted, der har været et punkt for videre færdsel. Det vidner om en tid, hvor Ferring var et vigtigt strategisk sted med udsejling til Nordsøen fra Ferring Sø. Ferring har været et vigtigt overfartssted til den store verden, ikke mindst England. Fra landsiden har der også været en hovedfærd- selsåre til Ferring, nemlig en oldtidsvej gående helt til Viborg flankeret af adskillige høje. Da udmundingen til Nordsøen strandede til i 1100 tallet mistede stedet sin betydning som færdselsåre.
Et andet kulturhistorisk spor fra perioden med tætte forbindelser til England kan ses i Ferring kirke. Her findes landets måske ældste kalkmaleri med et stærkt engelsk præg. Det dateres til ca. år 1100.