Billeder fra Nørre Vorupør.

Af Flemming Fritze

Nørre Vorupør (i daglig tale Vorupør) er en kystby og et fiskerleje ved Vesterhavet i det vestlige Thy.

Vorupør omtales i 1735 som Worup-Øer. 1. led er opkaldt efter landsbyen Vorup, hvis navn er en sammentrækning af tre ord, det gammeldanske ”ware”, ”'ore” som betyder udmark, samt efterleddet ”torp” der betyder udflytterbebyggelse. 2. led, ”ør”, betyder gruset strandbred.

Nørre Vorupør begyndte som en udflytterby fra Stenbjerg og Sønder Vorupør, som indtil molebyggeriet i 1900-tallet ugjorde det kulturelle centrum for Vorupør, da det var her såvel skole som missionshus befandt sig. I år 1800 var der tilsammen 377 indbyggere i Nørre Vorupør og Sønder Vorupør. Op igennem 1800-tallet var Vorupør den dårligst stillede del af kommunen der også talte Jannerup og Hundborg. Man talte således om: "Rige Jannerup, stolte Hundborg og fattige Vorupør". Folkefortællingernes sparsomme oplysninger om Vorupør-fiskerne giver et indtryk af hvor fattige de var: ”mand med lidt jord og fisker”, ”jordløst hus”, ”en liden hytte” og ”lever af sine hænders gierning”.

Der var ringe mulighed for at dyrke landbrug, hvilket efterlod fiskeriet som eneste reelle erhvervsmulighed. På daværende tidspunkt fiskede man med pramme - åbne tremandsbåde, hvilket var risikabelt og farligt, samt uden de store indtjenings-muligheder. Man solgte fangsten fra stranden eller ved med en kurv på nakken at opsøge mulige købere på gårdene inde i landet, hvor man falbød fangsten. Ofte førte synet af de fattige fiskere til hån og spot fra de mere velstillede bønder. I 1851 fik Vorupør sin første redningsstation. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte en mere organiseret fiskehandel fra Nørre Vorupør.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi