PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Midtjylland => Struer Kommune => Struer Kommune   Login
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

FDF-spejdere
Dato: 21-04-2004

Kultur og fritid

Af Tommy Hansen

Foreningslivet er basis for kulturlivet i kommunen, og Struer Kommune er kende­tegnet ved en meget bred vifte af foreninger og klubber inden for næsten alle tænkelige fri­tidsinteresser


Sport og idræt fylder meget i fritidslivet i Struer Kommune. Der er en mangfoldighed af sports- og idrætsklubber, og der er mulighed for at dyrke næsten alle former for sport og idræt året rundt. I alle kommunens bysamfund findes idrætsanlæg og haller, og faciliteterne holdes hele tiden opdaterede med renoveringer og nybyggeri. For de golfinteresserede er der en idyllisk 18-hullers bane ved Humlum, og overalt er der gratis og storslåede naturoplevelser at finde.

På Struer Folke­musikskole tilbydes undervisning til alle børn og unge op til 25 år i Struer Kommune, ligesom der er undervisning til både voksne og pensionister. Musikskolen tilbyder også særlig undervisning for fysisk og psykisk handicappede.

Struer Bibliotek i Smedegade har en omfattende materialesamling, der er registreret i bibliotekets database og søgbar på både biblioteket og via internet. På biblioteket assisterer personalet med at finde oplysninger, og Bibliotekets Erhvervsservice udfører mod betaling videregående søgninger.

På biblioteket er der fri adgang til internettet fra både voksen- og børneafdelingen. I hovedbibliotekets studierum er der pc’ere med kontorprogrammer til rådighed for borgerne.

Struer Bibliotek har endvidere bogbus samt budordning for ældre og handicappede, som ikke selv kan komme på biblioteket.

Som støtte for kultur- og fritidslivet afvikles i biblioteksregie en lang række arrangementer, og på kommunens hjemmeside findes en opdateret arran­gements­kalender.

Thyholm Bibliotek er placeret i Midtpunktet Thyholm og har åbent alle skoledage. Cafépersonalet hjælper med enkle udlån i hele Midtpunktets åbningstid.

Yderligere info:
Struer Bibliotek, Smedegade 1, 7600 Struer.
Telefon 96848500

Thyholm Bibliotek, Midtpunktet Thyholm, Rughavevej 5, 7790 Thyholm
Tlf. 96919114

 

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88