De himmerlandske heder
Af
Tommy Hansen
De himmerlandske heder betår af Vindblæs hede, Oudrup hede, Lundby hede, Ajstrup hede og Kyø dale og dækker et 1387 ha stort, fredet område i Vesthimmerlands og Aalborg Kommuner
De himmerlandske Heder er blandt de største bevarede rester af de vidtstrakte hedeområder, der i 1700-tallet dækkede omkring 700.000 hektar af Nord- og Vestjylland. Hederne er altid knyttet til sandede jorde, hvor oldtidens afbrænding af den oprindelige urskov har skabt grundlaget for hedens fremmarch.
De himmerlandske Heder ligger på sandede morænebakker, som på et tidspunkt har været ramt af sandflugt. Et bånd af indlandsklitter dækker bakkerne mod øst fra Vindblæs hede og gør hederne meget varierede i landskabet. Hederne skæres over på midten af Bruså-dalen, der som et frodigt, grønt bælte bryder det tørre hedelandskab. Bruså er helt ureguleret og uberørt, hvor åen krydser De himmerlandske Heder.
Hederne rummer et rigt dyreliv. Her findes både hugorm, stålorm, markfirben og almindelig firben. Af større dyr findes især hare og ræv på den åbne hede, medens råvildtet holder til på de mere tilgroede dele af heden.
De himmerlandske Heder er kendt for deres rige bestand af dagsommerfugle, og hele 36 forskellige arter er fundet i området. Mest kendt er den sjældne og truede Hedepletvinge (Euphydras aurinia), der her har et af sine få danske levesteder.
Heden er domineret af græshede med spredte partier med dværgbuske. Tyttebær forekommer næsten overalt, medens blåbær skal søges på nord- og østvendte skråninger.
Hedens træer er især domineret af bjergfyr, der spreder sig fra de nærliggende plantager.
Selvom De himmerlandske Heder i dag fremtræder som et øde og ubeboet område, findes der på heden masser af kulturspor, der fortæller om heden som beboet land. De mange gravhøje på heden, hvoraf 30 stadig er bevarede, fortæller at området var beboet i oldtiden. I det nordvestligste hjørne af Vindblæs hede er stadig bevaret et stort område med oldtidsagre fra Keltisk Jernalder.
De himmerlandske Heder gennemkrydses af talrige gamle vejspor og hulveje, der vidner om livlig færdsel i området.
De himmerlandske heder er opstået ved menneskelig aktivitet. I Bondestenalderen afbrændte man skovene, og lyngen fik lov at brede sig på den sandede jord. Hedelyngen gav mulighed for både vintergræsning og afhøstning af ung lyng til vinterfoder, og dette særlige hedebrug holdt sig i Nord- og Vestjylland uændret langt op mod vor tid.
Hedelyngen blev brugt som afgrøde. Den blev slået til brændsel, blev brugt som strøelse i stalden, og ung lyng og rensdyrlav blev bjerget som vinterfoder.
Afbrænding af heden som medførte foryngelse af lyngen var almindelig. Af de talrige anvendelser af lyngen kan også nævnes: Lyngtørv blev skåret som brændsel, lyngen blev brugt til tækkemateriale på husene, som underlag for lerklining af væggene, som sengemateriale i stedet for halm og til at forstærke de sandede veje.
Hedebruget forsvandt gradvist fra slutningen af 1800-tallet i takt med hedens egentlige opdyrkning eller tilplantning, hvor især Hedeselskabet spillede en stor rolle. De himmerlandske Heder blev reddet af fredning som et enestående naturområde og kulturlandskab.
Der findes fint afmærkede vandreruter rundt i De himmerlandske Heder og store muligheder for enestående naturoplevelser for hele familien.
ANDRE SEVÆRDIGHEDER I VESTHIMMERLAND
GÅ TIL REGIONSFORSIDEN FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE