Om kommunen
Af
Tommy Hansen
Vesthimmerlands Kommune er en landkommune i Nordjylland, smukt beliggende ved den centrale Limfjord.Kommunen ligger i centrum af den sydlige del af af Region Nordjylland og er dannet 1. januar 2007. Kommunen er særdeles naturskønt beliggende og har en lang og varieret kystlinie i den centrale Limfjord.
I Vesthimmerlands Kommune er naturen en dominerende faktor, næsten uanset hvor man bevæger sig. Her indbydes til lange vandre- og cykelture, og Vesthimmerlands Kommune ejer flere skov- og hedearealer, som frit kan benyttes af offentligheden.
Landsdelens erhvervsliv er kendetegnende for en velfungerende yderkommune: Et sandt væld af mindre selvstændige inden for alle brancher, flankeret af nogle af Danmarks større og oftest eksportorienterede industrivirksomheder.
Vesthimmerlands Kommune opstod som en sammenlægning af Aalestrup Kommune (undtagen Hvilsom og Hvam Skoledistrikter), Farsø Kommune, Løgstør Kommune og Aars Kommune
Indbyggertallet i Vesthimmerlands Kommune er ca. 37.500, hvilket giver kommunen et befolkningsgrundlag stort nok til både fagligt og økonomisk at kunne bære sine specialiserede opgaver.
NB! Dobbeltklik eller klik på + på kortet for at zoome ind.
Klik på - for at zoome ud.
Vis stort kort
SeKommunens seværdigheder