PDF net
- PUBLICERING UDEN COPYRIGHT
Forsiden => Danmark => Nordjylland => Vesthimmerlands Kommune => Farsø-regionen => Hvalpsund/Louns => Vester Elkær - Grøn Logi   Login
Vester Elkær - Grøn Logi PDFnet
Anneksvej 20, Alstrup,
DK-9640 Farsø
Tel: 98 63 41 03/29 44 41 14


www.vesterelkaer.dk
Info PDFnet
Artikel oprettet: 04-09-2008
Opdateret: 26-02-2011
Antal besøgende: 5111
Service PDFnet
Kopier link til denne side
Føj til foretrukne
Del på facebook
 

Grøn Logi er indrettet på ejendommen Vester Elkær og har direkte udsigt og adgang til Limfjorden. Her kan man opholde sig og overnatte i den mest naturskønne del af Vesthimmerland, hvad enten man er turist eller søger arbejds­ro og fordybelse i flere dage eller uger.
Dato: 04-10-2010

Velkommen til Anna Solveigs Grøn Logi

Af Tommy Hansen

Anna Solveigs Grønne Logi ligger ved Louns Bredning og tilbyder alternativ overnatning i idylliske omgivelser med rige muligheder for både afslapning og koncentration

Det grønne logi er indrettet på ejendommen Vester Elkær og har direkte udsigt og adgang til Limfjorden. Her kan man opholde sig og overnatte i den mest naturskønne del af Vesthimmerland, hvad enten man er turist eller søger arbejds­ro og fordybelse i flere dage eller uger.

Fra ejendommen kan man gå ture i skovene eller langs stranden, og på Louns-halvøen er der adskillige afmærkede vandre- og cykelstier.

Vester Elkær er en gammel slægtsgård med store strandenge og kuperede, højtlig­gende marker. Gården har desuden økologisk fåreavl med den gamle fårerace Hvidhovedet Marsk.

Grøn Logi betyder masser af natur og masser af økologi. Logiet er indrettet i halvdelen af stuehuset med 4 hyggelige, lyse værelser, bade­værelser og stort fælles­køkken samt flere opholds­stuer, og logiet kan huse i alt 9 overnat­tende gæster inkl. opredninger på hemse.

I haven står flere bænke og haveborde til fri rådighed, og her er panoramaudsigt over eng og fjord. Stranden kan nås til fods på få minutter, og logiet er et godt alternativ til et ophold i sommerhus.

Ophold er typisk baseret på gæsternes egen forplejning, bortset fra den første morgen­mad, som kan købes.

Grøn Logi har desuden samarbejde med bl.a. den økologiske købmand, Drivhuset, i Vesterbølle.

Endvidere er der på Vester Elkær skiftende udsmykning fra det lokale Galleri Alstrup, ligesom logiets indehaver, Anna Solveig Skov Rosengreen, udstiller sine egne malerier.

Der er mobilt netværk og mulighed for TV/radio. Endvidere forefindes printer og kopimaskine.

 
   
   
   
   

PDFnet ApS, BusinessPark Struer, Fælledvej 17, 7600 Struer - CVR 33873298 - Telefon 23 90 77 88